Teori

Hvorfor du ikke bør tegne fra fotos

De fleste mennesker med en overfladisk forståelse af kunst, bliver let imponerede af fotorealistiske tegninger.

De tror fejlagtigt at en tegning bliver bedre, des mere det ligner et fotografi.
Men intet kunne være længere fra sandheden.
Gode kunstnere skal ikke kendes på deres evne til at reproducere alt de ser foran sig, men på evnen til i enhver situation at skelne mellem det væsentlige og uvæsentlige.

Dermed ikke sagt at kunstnere aldrig skal bruge fotografier som referencer, men det giver først mening at benytte sig af todimensionelle referencer, efter du er blevet i stand til at tegne direkte fra tredimensionelle objekter.

Hvad er ‘tegning’?

At tegne er at se
Betty Edwards der er forfatter til bogen “At tegne er at se” er blevet berømt på hurtigt at lære hendes elever “at se”, dvs. at gå fra ikke længere tegne ligesom et barn, men faktisk at tegne fra observation, og ikke blot symbolske repræsentationer.

Hvis et barn skulle tegne en mønt, så ville det højst sandsynligt tegne en cirkel, for det er sådan vi lettest kan genkende at det er en mønt, selvom det ville være ligeså korrekt at tegne en elipse eller et rektangel.
Det er et eksempel på symbolsk tænkning, som er det første skridt man skal over, hvis man vil lære at tegne.

Hvad vil det sige at se?
Når man siger at det at tegne er det samme som det at se, så handler det i virkeligheden om at være opmærksom på tingenes faktiske fremtræden, i stedet for at lade sig styre af konventioner (symboler), og det er det Betty Edwards har haft succes med at gøre sine elever opmærksomme på.
Sagt med andre ord; hvis mønten fremtræder som et rektangel, så skal du tegne et rektangel og ikke en cirkel.


Men for en person der er allerede er kommet forbi dette symbolske stadie, handler det ikke længere om at lære at tegne, men om at lære at tegne godt!
For at forstå hvad det vil sige at tegne godt, bliver vi nødt til at grave et spadestik eller to dybere end Betty Edwards. For man skal naturligvis kunne se for at kunne tegne – dels skal man kunne se det man vil tegne, og dels skal man kunne se sit papir – men hvad vil det i grunden sige at se?

Den rene seen findes ikke
De færreste tænker over det til daglig, men det er selvindlysende at for at se må man være ved bevidsthed. Der kan umuligt være en seen uden en (person) der ser. At se er altså tæt knyttet til vores forestillingsevne (vores tænkning), og ikke blot til vores øjne.
Et kamera (der har en linse som fungerer efter samme princip som vores øjne) ser for eksempel ingenting for kameraet er ikke ved bevidsthed.
Den objektive “seen” er en illusion. At se må nødvendigvis være knyttet til et subjekt.

Det optiske og det haptiske
Det lys som et kamera registrerer kan vi kalde det optiske indtryk, og det der sker i kameraets linse, når lyset rammer den fotosensitive plade, er grundlæggende det samme som det der sker når lyset rammer rammer nethinden i vores øjne.

Men det vi ser når vi kigger på verden er jo ikke lys (photoner), det er ting. Rumlige ting. Filosoffen Edmund Husserl, der er fader til den filosofiske retning der kaldes fænomenologi, skriver at når vi ser tingenes forside, så ser vi på en måde også samtidig deres bagside, idet vi på forhånd ved at tingene er rumlige objekter. Vi ved ikke nødvendigvis hvordan bagsiden ser ud, men vi ved at den er der, og derfor “ser” vi den.

Vi får information om tingenes form og placering via lyset, men vi ser ikke lyset selv. Lyset er bare et middel til at få rumlig information om verden omkring os. Vi kunne også få information om tingenes form, ved at røre ved dem, og den måde at få information på kaldes haptisk.

Nøglen til at forstå hvad tegning i virkeligheden handler om, ligger i at forstå, at det optiske indtryk blot er et middel til at få en haptisk information om tingenes rumlige form.

“Drawing instruction is a training towards perception, exact observation and exact presentation not of the outward appearances of an object, but of its constructive elements, […] whereby surface phenomena are an introductory step towards the three-dimensional.”

Wassilly Kandinsky (1866 – 1944)

En dybere forståelse af tegning

Tegning er en bevægelse
Det engelske navneord “drawing” er afledt af verbet “to draw”, hvilket betyder “at trække”. Det er i første omgang pennen der skal trækkes henover papiret. Tegning er altså en bevægelse, der efterlader en linje.

Linjen er et valg
“To draw” har også betydningen at vælge, ligesom når man siger “to draw a card” (at trække et kort), så vælger man ét kort blandt mange mulige.
På samme måde er linjen et valg. Linjen er et valg mellem det væsentlige og det uvæsentlige.

Ref: Etymonline

Tegning er design
Tegning – som på fransk kaldes ‘dessin’ – er også nært beslægtet med ordet ‘design’:

“The artistic sense [of ‘design’] was taken into French as dessin, from Italian disegno, from disegnare “to mark out,” from Latin designare “mark out, devise, choose, designate.”

Ref: Etymonline

Tegning er altså i første omgang en aktiv handling, et verbum. Det er en bevægelse, der markerer et valg, altså en process.
Resultatet af denne proces dvs. tegningen (substantiv), afhænger naturligvis af hvilken process der er gået forud.

Process og resultat
Derfor har vi fokus på processen, og kun på resultatet i den forstand, at resultatet viser hvilken proces der er gået forud. Processen og resultatet er dialektisk forbundne, og kan ikke adskilles. Det er to sider af samme mønt.

Metode

Da processen altså er altafgørende for det endelige resultat, vil det være gavnligt at gå metodisk frem, og ikke bare arbejde på må og få.

Indtil nu har vi beskrevet processen således:


3D verden ——> 2D repræsentation ——> 3D repræsentation


I denne process handler det om at kunne skelne mellem hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt for at kommunikere formen.
Da detaljer (små former) per definition bidrager mindre til at vise motivet, end store former, så tegnes de store former først.
Ligesom man i et spil kort venter med at smide trumferne til sidst, så tegnes den største kontrast til sidst, og vi får følgende generelle metode:

  • Fra simpelt til kompleks
  • Fra stort til småt
  • Fra lav kontrast til høj kontrast

Denne metode kan yderligere opdeles i mindre trin, hvoraf nogle omhandler de todimensionelle aspekter, og andre de tredimensionelle:

3D verden ——> 2D (trin 1-3) ——> 3D (trin 4-6)

  1. Omrids
  2. Gestik
  3. Elementer
  4. Simpel konstruktion
  5. Kompleks konstruktion
  6. Lys/skygge


Kontekst
Ligesom det kort du vælger at smide i et spil kort, afhænger af hvilke andre kort der tidligere er blevet smidt, så vil de valg du skal træffe, dvs. den linje du skal tegne, afhænge af de linjer du allerede har tegnet, og de linjer du har tænkt dig at tegne. En linje kan aldrig være forkert i sig selv, men må altid bedømmes ud fra den kontekst den indgår i.

Linjen er altså kontekstafhængig, og det er derfor umuligt at lave en drejebog, der præcist beskriver hvordan processen bør folde sig ud, og de seks trin der er vist ovenover skal nærmere tænkes som redskaber, eller aspekter af tegneprocessen. De kan bytte plads. Som Glenn Vilppu er berømt for at sige, så handler det ikke om regler, men om værktøjer.

“No rules, only tools” -Glenn Vilppu

Disse redskaber kan altså vælges til og fra alt efter behov, og evnen til at tegne, er således en evne til at bedømme hvad der er mest brug for, i det konkrete tilfælde. Det er en evne, der kun kan forbedres ved øvelse, og imitation af en dygtig lærer. Det er det som Aristoteles ville kategorisere som phronesis.

Forholdet mellem teori og praksis
Vi kan her med fordel benytte den aristoteliske måde at inddele viden på. Aristoteles indelte viden i tre kategorier, som kort kan beskrives således:

Phronesis – Praktisk fornuft
Techne – Viden om metoden
Episteme – Ren viden

Hvis vi starter med det sidste, altså episteme, så kan vi sige at hele denne tekst er et udtryk for denne form for viden; det er ren teori.

Et eksempel på techne (det der på dansk er blevet til ‘teknik’), ville være de seks redskaber der er illustreret ovenfor; det er en forklaring med henblik på praktisk anvendelse, altså en viden om en bestemt arbejdsgang og metode. Pointen her er, at disse to former for viden ikke er nok. De tekniske redskaber er gode at have ved hånden, men det vil være til ingen verdens nytte at du kun ved hvordan disse redskaber bruges, hvis du ikke ved hvornår og i hvilken sammenhæng de skal bruges, og det er her phronesis – den praktiske fornuft – kommer ind i billedet, for det betegner nemlig en viden om “hvad der bør gøres i en given situation” (ref) og den form for viden kun kan opnås gennem øvelse, og imitation.
Du kan ikke læse dig til det!

Fronesis forbinder det universelle med det partikulære, idet den kan levere en universel begrundelse for en partikulær handling.
DenStoreDanske.dk

Der er nemlig den ganske væsentlige forskel mellem teori og praksis, at teori altid beskæftiger sig med det universelle, men at den udøvende kunstner nødvendigvis altid står overfor partikulære problemer.
Phronesis er den evne der forbinder de to, og det er en evne der bedst opøves sammen med en mentor.

Hvad er en god tegning?

Jo bedre valg du træffer, des bedre vil din tegning blive.
Uanset om du har 5 minutter, eller 5 timer til at færdiggøre din tegning, så vil resultatet afhænge af din evne til at træffe den rigtige beslutning, på det rigtige tidspunkt, dvs. af din linje.

Kvaliteten af din tegning skal altså ikke bedømmes på hvor lang tid du har brugt på den, men på hvordan du har brugt din tid. Make every stroke count!

Enhver tegning består af linjer, og en god tegning består af gode linjer.
Men hvad er en god linje?

Den gode linje
Hvis den linje du tegner ikke gør nogen forskel for din tegning, hvorfor så tegne den? Jo større forskel din linje gør, des mere effektiv en linje har du.
Jo mere effektivt en linje fører tegningen i den rigtige retning, des bedre er den.
En god linje er en effektiv linje.

En god tegning er en tegning hvor hver eneste linje betyder noget.
Linjen skal gøre en forskel, ellers er den ligegyldig.

Den bedste måde at give hver eneste linje maksimal betydning på, er ved at sætte en deadline. Hvis du har al tid i verden til at at færdiggøre din tegning, så kan de vigtige og svære beslutninger altid udsættes til et senere tidspunkt. Men hvis du har en deadline, så bliver du tvunget til at træffe de svære beslutninger nu. – Use a deadline to avoid a dead line!

Linjen er forskel

Sætter du en vandret linje på et papir, så vil der med det samme være en forskel mellem “det der er over linjen” og “det der er under linjen”. Sætter du en vertikal linje på et papir vil der ligeledes opstå en forskel mellem “det til højre for linjen” og “det til venstre for linjen”

Linjen markerer altså en forskel, eller rettere sagt, linjen er forskel.
Den gode linje er den effektive linje, dvs. den forskel der gør forskel.

The good line is the difference that makes a difference!
Mere herom, se Gilles Deleuze, “Difference and repetition”.

Konturen markerer en forskel mellem objekt og rum, og linjerne på indersiden af konturen markerer en forskel mellem planer.

Linjen er et kompleks af linjer

Linjen mellem planer vil skifte, alt afhængig af om overgangen er blød eller hård. Jo færre linjer der bruges til at markere overgangen mellem planer, des skarpere vil det se ud, og modsat vil flere linjer kommunikere en blødere overgang.

Opsummering

Linjen er:
Retning (intention) (Husserl)
valg (eksistentiel)
forskel (Deleuze).
opmærksomhed (zen).

-Rasmus Aagaard

Facebook
Instagram