Vil du besøge skolen, så er du velkommen alle hverdage kl. 12 – ferier og helligdage undtaget.

  • Kursus
  • Holdnr
  • Startdato
  • Underviser
  • Sted

Kursus

Holdnr

Startdato

Underviser

Sted

Dagskolen
Indholdet på Dagskole 4 og 5 er grundlæggende det samme, med den eneste forskel, at som elev på Dagskole 4 får du undervisning fire dage om ugen, og på Dagskole 5 får du undervisning fem dage om ugen.

Klassisk kunst
På Dagskolen vil du blive en del af et kreativt miljø, med den klassiske kunst i centrum.
Hovedfokus vil være klassisk tegning, men du vil også få to ugers introduktion til oliemaleri. Hvis du ønsker at male mere and de to uger, kan du tilmelde dig 5-dagesholdet og male hver fredag.
Du vil skiftevis komme til at arbejde med hurtige skitser og længere studier, både efter opstillinger og efter model.
Da vi gør en dyd ud af ikke at arbejde efter fotografier, vil eleverne nogle gange blive bedt om at sidde portrætmodel for hinanden.

Tegning
På TegneskoleKBH har vi en analytisk tilgang til tegning, hvilket vil sige at vi fokuserer mere på motivets rumlige struktur, end f.eks. motivets overflade (tekstur).

Analytisk tegning er haptisk snarere end optisk, dvs. det er som at lave en skulptur på papir. Analytisk tegning er ikke længere så udbredt i vesten, så undervejs i kurset vil du højst sandsynligt få et helt nyt blik på, hvad tegning er.

Unikt tilbud
Du finder ikke lignende tilbud andre steder i København.

Kombinationen af den høje faglighed, og det længere forløb gør, at dagskolen på TegneskoleKBH er et enestående tilbud i København.

Desuden er vores tilgang til klassisk kunst væsentligt anderledes end de fleste andre skoler, idet vi ofte arbejder med model og har stor fokus på de analytisk-rumlige og dynamiske aspekter af kunsten.

Undervisningsformen
Som elev på Dagskolen skal du forvente en masse feedback, både i form af individuel vejledning og fælles kritik.

Ofte starter vi dagen med teori eller korte øvelser, og slutter med en fælles gennemgang og kritik af dagens arbejde.

Vær opmærksom på, at det forventes at du laver hjemmeopgaver fra uge til uge.

Det er altså ikke muligt at kombinere Dagskolen med et fuldtidsarbejde, eller anden undervisning - der er simpelthen ikke tid nok.

Du er her for at lære
Dagskolen er et sted for dig der er parat til at modtage undervisning. Dvs. det er helt i orden at du ikke kan det hele i forvejen – det regner vi faktisk med!

Men når det er sagt, så regner vi med at du har en smule erfaring med klassisk tegning i forvejen, og har du ikke det, så anbefaler vi meget kraftigt, at du starter med at tage nogle aftenhold, før du tilmelder dig dagskolen.

Mod til at begå fejl
Det kan til tider føles hårdt at få kritik, men husk på, at al udvikling er svær, og at kritikken ikke drejer sig om dig som person, men udelukkende er ment som en hjælp til din kunstneriske udvikling.

Klassisk tegning og maleri tager mange år at mestre, ja faktisk kan du bruge resten af livet på at perfektionere din kunst, og du vil helt klart få mest ud af kurset, hvis du er villig til at udfordre dig selv og ikke er bange for at begå fejl.

Materialer
Som noget nyt er udgifter til model indberegnet i kursusprisen!

Skolen vil desuden sørge for staffelier og tegnepapir, men du står selv for at medbringe blyanter, pensler og maling.

Du kan finde lister over de materialer du skal medbringe her på siden, men du behøver ikke have det hele klar fra første uge, så længe du har blyanter med.

Rabat hvis du tager flere semestre
Vælger du, som mange gør, at tage flere semestre på Dagskolen, kan du se frem til 10 % rabat på kursusgebyret fra 2. semester og frem.

Rasmus Aaggard Foto Kvadratisk

Rasmus Aagaard

Daglig leder

Grundlægger af TegneskoleKBH
Vinder af DR1-programmet Danmarks bedste Portrætmaler 2018.
Følg ham på Instagram HER
Se eksempler på hans arbejder på rasmusaagaard.com